Datoer og tider:
- ingen ledige tider
Pris: 1.000 ,- (10% rabar hvis du køber minimum 2 pladser)
Lær at lave flotte skinnende glazekager med wow-effekt.
På dette kursus kommer du til at lave din egen mirrorglaze og glaze en moussekage. Moussekagen har jeg lavet på forhånd, da den skal være dybfrosen når du glazer. Du får naturligvis opskriften på kagen med hjem, så du kan bage en tilsvarende kage senere.
Kurset er en blading af teori og praksis, dvs. jeg vil først fortælle og demonstrere hvordan man laver en glaze. Herefter skal du selv glaze din kage i ønskede farver.
Vi får en snak om redskaber, råvarer, farver, holdbarhed, optøning, servering m.v.
Vi kommer også ind omkring hvordan vi kan pynte vores glazekage, selv om en smuk glaze er pynt nok i sig selv. Men der kan være situationer og anledinger hvor det er oplagt med lidt ekstra pynt.
Med hjem får du:
- 1 velsmagende moussekage du selv har glazet værdi: 299,-
- Hæfte med teori og opskrifter
- Mit navn er Annette Drastrup – jeg er uddannet chocolatier og underviser.
- Kurset vil finde sted i mit kursuskøkken på Industrivej 8, 7470 Karup J
- På kurset vil der max være 8 pers., så der er rig mulighed for at stille spørgsmål og få god vejledning.
- Forplejning: der vil være kolde og varme drikke.
- Varighed: ca. 4 timer.