Datoer og tider:
- 19. Jan. kl 10-14 (udsolgt)
- 9. marts kl 10-14
Pris: 900,- (10% rabat hvis man booker mere end én plads.)
Lær at lave lækkert smagfuldt fyld til dine fyldte chokolader.
Du har allerede lært alt det grundlæggende i forhold til fyldte chokolader – du mestre at temperere din chokolade, lave flotte tynde chokoladeskaller, og kan lukke dine fyldte chokolader pænt. Måske du også har lært at dekorere dine chokolader så de skinner om kap med solen! Hvis ikke, vil jeg anbefale mine 2 andre kurser først (det er dog ikke et krav for at deltage)
Kurset her er for dig der er kørt lidt træt i de klassiske tricks med at blande smagspasta i færdiglavet cremer. Eller træt af den helt store klassiker, en bøtte kondenseret mælk kogt til en karamel, herefter smagt til med hvad barskabet byder på. Jeg brugte selv de klassiske tricks de første år jeg lavede fyldte chokolader. Men for mig kom der også en tid hvor jeg ville noget mere.. og måske du er der nu?
Nu vil du gerne lære hvordan du selv kan lave fyldet fra bunden af.. uden at skulle købe dig fattig i ingredienser der kun kan købes i specialbutikkerne.
På dette kursus har jeg allerede gjort chokolade formene klar og støbt skallerne, så du kan bruge tiden på at lave forskelligt fyld, sammen med dine medkursister.
Kurset er en kombi mellem teori og praksis. Du får svar på disse og mange flere spørgsmål:
- Hvorfor skal vi bruge forskellige typer af sukker?
- Hvorfor bliver mit knas blødt efter et par dage?
- Hvorfor skal fløden varmes op?
- Hvad betyder AW?
- Hvad er en ganache egentlig for en størrelse?
- Kan man lave sin egen nougat?
- og mange flere gode spørgsmål.
Du lærer også hvordan du selv kan lave nye smagskombinationer ud fra dine nye grundopskrifter, hvilke chokolader der matcher hvilke smage.
Med hjem får du:
- 20-30 stk. hjemmelavet fyldte chokolader svarende til 1 form + lidt ekstra
- Hæfte med teori og opskrifter på fyld
- Mit navn er Annette Drastrup – jeg er uddannet chocolatier og underviser.
- Kurset vil finde sted i mit kursuskøkken på Industrivej 8, 7470 Karup J
- På kurset vil der max være 8 pers., så der er rig mulighed for at stille spørgsmål og få god vejledning.
- Forplejning: der vil være kolde og varme drikke.
- Varighed: ca. 4 timer.